Profil

Alan Parker har altid været interesseret i fotografering. I de seneste år har han formået, med sin viden over 20 år, at udvikle sig fra at være en dygtig amatørfotograf, til i dag at have et fuldtidsjob som professionel skolefotograf.

Oprindeligt var Alans studio et baglokale, som i starten blev brugt til familieportrætter. Der gik dog ikke lang tid før familie, venner og bekendte så kvaliteten og professionalismen i disse fotografier, og bad om at få deres kære fotograferet til julekort og lignende. Disse blev sendt ud og det resulterede i flere efterspørgsler fra modtagerne. De mange efterspørgsler betød, at Alan kunne plante de første frø til en spirende forretning, hvilket var til stor glæde for hans meget fotograferede børn, Stefanie og Max, og hans hårdt prøvede hustru, Jane. For Alan betød det flere nye ansigter foran linsen og dermed mere erfaring.

     

Karrieren tog for alvor fart, da Alan blev bedt om at fotografere ved et bryllup. Dette resulterede i en helt ny form for kreativ fotografering, og præcis som tidligere modtog Alan utrolig positiv respons, og rygterne spredtes med lynets hast. De formelle billeder blev taget i hans studio i hjemmet, og de mere uformelle billeder af bryllupet blev taget udenfor i de naturskønne omgivelser ved Skamling, med stor variation af baggrund, afhængig af vejret.

I dag bor Alan og familien i den lille by Bjert, lidt syd for Kolding. Omgivelserne ved Skamling er blot et par minutters kørsel væk, hvis brudeparret måtte ønske at bruge disse, men Alan har utallige muligheder og kan imødekomme langt de fleste ønsker.

Kunderne har ofte forslag til hvordan tingene skal være, men overlader gerne detaljerne til Alan. Det er jo trods alt det han er bedst til.